Angel Du$t - Cold 2 The Touch (Eksklusiv Indie-vinyl i sort og rød)

Der findes intet andet band som Angel Du$t. Faktisk er den enkelte gruppe næsten

defineret af, hvor langt de skiller sig ud fra mængden. Så hvis det er oplagt at sige, at Angel Du$t ikke er som alle andre, hvordan er de så? Er de banebrydende genre-ødelæggere eller et af de sidste autentiske guitarbands, der står? Er de inkarneret af stump kraft-aggression eller seriøse eksperimentalister? Er de hardcore-versionen af ​​et indieband, eller er det omvendt? Du stiller dig selv den slags spørgsmål, mens du tager hele Angel Dusts rejse på over et årti ind - men bandets nye album,COLD 2 THE TOUCH, antyder, at det måske slet ikke er så kompliceret alligevel. Eller som vokalist/mastermind Justice Tripp udtrykker det: "Angel Du$t er rock & roll."  COLD 2 THE TOUCH indfanger denne simple kendsgerning bedre end nogensinde før.  Den 26 minutter lange eksplosion af eklektisk og hårdtslående musik gør det klart, at  Angel Du$t ikke kan holdes inden for rammerne af snævre undergenrer,  og at et udtryk så elementært som rock & roll faktisk kan passe perfekt.  Dette er bandets mest åbenlyst voldsomme album i lang tid - en blanding af  hårde riffs og store hooks, der matches af Tripps åbenhjertige eksistentialisme.  En konstellation af samarbejdspartnere gør COLD 2 THE TOUCH til et fængslende lytnummer, der konstant overrasker lytteren: guitaristen Jim Caroll gør sin tilstedeværelse især mærkbar på "Zero", et sandt Angel Du$t-epos, der har over tre minutter med spiralformede riffs og vokal fra Wes Eisold fra American Nightmare og Cold Cave; "Downfall" har growlen fra Restraining Orders Patrick Cozens; "Man On Fire" bruger den britiske punklegende Frank Carter; og "The Beat" indeholder guttural gæstevredenhed fra Taylor Young fra Twitching Tongues, Deadbody og flere. Albummets sidste et-to-punch med "The Knife" og "The Beat" opsummerer præcis, hvad der gør Angel Du$t til et så specielt band. Dette er en kreativ bestræbelse, hvor hjertevarme overvejelser om livets begrænsede natur kan sameksistere med den uhæmmede spænding ved voldsfremkaldende riffs, hvor ægte menneskehed kan blomstre, og hvor det at være tro mod sig selv og sit eget spektrum af tanker, interesser og følelser har forrang over alt andet. "Det her er, hvem jeg er," siger Tripp. "og jeg taler også på bandets vegne: det her er mennesker, der altid vil spille aggressiv rock & roll. Det sker, uanset om du kan lide det eller ej. Jeg er mig, og hvis du kommer i vejen for mig, vil jeg knuse dig."