Bright Eyes - Five Dice, All Threes (Rød & Orange Vinyl) (Signeret)

Rød/orange vinyl. Five Dice, All Threes er en plade med usædvanlig intensitet og ømhed, fælles eksorcisme og personlig udgravning. Dette er naturligvis kvaliteter, som fans er kommet til at forvente fra Bright Eyes, næsten tre årtier inde i deres karriere. Det tætte band bestående af Conor Oberst, Mike Mogis og Nate Walcott har en tendens til at operere i distinkte, fejende bevægelser: hver især unik i sin lyd og historie, men forenet af en følelse af ambition og stadigt voksende følelsesmæssige indsatser. Selv med denne rige historie bag sig udstråler disse nye sange en visceral spænding, som intet de har prøvet før. Oberst har altid sunget med en stemme, der formidler en følelse af liv-eller-død-tyngde. Til tider gennem hele Five Dice, All Threes kan man være bekymret for ham; andre gange kan han virke som den eneste med klarheden til at få os ud af dette rod. På det selvproducerede album omfavner Bright Eyes den flygtige kvalitet, der har gjort dem så vedvarende og indflydelsesrige på tværs af generationer og genrer, og bringer deres hjemmelavede lyd fra et Omaha-soveværelse til hengivne publikummer over hele verden. I Obersts sangskrivning ligger et løfte om, at vores ensomste tanker og følelser kan antage større former, når de deles mellem venner, blæses gennem højttalere eller råbes blandt folkemængder. Denne gang inviterer bandet ligesindede stemmer med på pladen, med bemærkelsesværdige gæsteoptrædener fra Cat Power ("All Threes"), The Nationals Matt Berninger ("The Time I Have Left") og Alex Levine, forsanger i New York-punkbandet The So So Glos, som var med til at skrive flere sange og deler et klimaksvers i den brusende "Rainbow Overpass". Da de gik i studiet med Obersts mangeårige bandkammerater - multiinstrumentalisten og produceren Mike Mogis, keyboardspilleren og arrangøren Nate Walcott - valgte de en hurtig tilgang, der hentede inspiration fra formative påvirkninger som The Replacements og Frank Black. De søgte teksturer, der sprang ud af mixet som knudrede stænk af maling på et blankt lærred; de valgte første optagelser og spontane beslutninger. Five Dice, All Threes thrasher og vrider sig og modstår klassificering. I den strålende vidtstrakte form "El Capitan" blander de en galopperende rytme, man kan finde i en Johnny Cash-standard, med et væld af begravelseshorn, råbte vokaler og tekster, der lyder som en tankevækkende afsked mellem tvillingsjæle. "Så de brænder en dukke på dig," synger Oberst. "Jamen, det sker for mig hele tiden!" For hvert slående træk i hans tekster ved bandet præcis, hvordan de skal komplettere ham. På ét niveau er Five Dice, All Threes måske det sjoveste album i Bright Eyes-kataloget, fyldt med fællessang og summende optrædener. Og alligevel, når man sidder ved siden af ​​disse adrenalinfyldte rockere, der lyder strålet ind direkte fra garagen, finder man kontemplativt, psykedelisk materiale som den hjerteskærende "Tiny Suicides" og "All Threes", en sang, hvis jazzede klaversolo og frit-associative tekster føles fuldstændig hidtil usete i Bright Eyes-kataloget. Som sædvanlig er musikken fyldt med undertekster, der indbyder til dyb lytning - det karakteristiske præg fra et band, der altid har æret albummet som dets eget ophøjede kunstværk. I spillet om treere ville tittelbevægelsen indikere et perfekt rul. Perfektion betyder dog noget andet i Bright Eyes' verden, hvor vores fejl er det, der giver os autoritet, og det kun er muligt at finde mening, hvis vi er vidner til den mørke, snoede rejse for at nå dertil. På Five Dice, All Threes, omfavner Bright Eyes disse overbevisninger med musik, der føles spændende levende, som om vi alle var i rummet med dem, råbte med og fik styrken til at bevæge os fremad sammen. Det lyder ikke bare som klassiske Bright Eyes. Det lyder også som deres fremtid.