Dig Åh Ser - Ork

*The Oh Sees spildte ingen tid med at storme hovedkulds ind i en mareridtsagtig kamp med den mægtige Orc, og kradsede endnu længere op ad den uhyggelige bjergtop, som deres tidligere A Weird Exits så tilfredsstillende stormede. Bandet er i turné-smurt, ambolt-på-en-balancebjælke, mavebehageligt tung form, adræt hjerne-med lige strejf af opgivelse og trussel - på denne friske flok af kæmpere og grublere, hypnotisk rørt ind i den kaosgryde, man er kommet til at forvente. På Orc slutter den friske Paul Quattrone sig til Dan Rincon for at danne en falanks af sammenlåste dobbelttrommer, der skiftevis driver og hurtigt skifter terræn for at tvinge John Dwyers klippefremspringsguitarer til boogien. Tim Hellman holder det svingende som en kampøkse mod øjenbrynene. Melodierne bevæger sig mod volden i deres liveshows, med et par velsmagende sving ind i andre baner: tungt til frodigt, groovy til statelig. Gennem hele værket forbliver det uhyggeligt i sin pralende luskeri, manisk i sine friturestegte fugaer. De rammer alle de gode punkter, som hovederne tåget husker, og der er masser at svede over, hvis man bare hoppede i saunaen. Mere ondt... mere komplekst... mere narkotisk... mere skrig... mere brag... mere hvisken... der er endnu mere Brigid. Mindre "Thee", men mere af alt andet.