Dire Straits - Brothers In Arms MFSL 2-441

Solgt mere end ni millioner eksemplarer alene i USA, rangeret som nr. 351 på Rolling Stones liste over 500 største albums nogensinde. Der er hitplader. Og så er der blockbusters. Dire Straits' Brothers in Arms er en af ​​verdens bedst sælgende plader, vinder af to Grammy Awards, en æradefinerende reference, en MTV-favorit og et sæt, der katapulterede et allerede anerkendt band til arena-status. Det er den slags episk spektakulært album, der kun opstår en eller to gange om året. Albummet fra 1985, der kun er overgået i berømmelse og synlighed i perioden af ​​Michael Jacksons Thriller, forbliver idiosynkratisk for sin eftertragtede kombination af eventyrlysten sangskrivning, præcisionsbaserede optrædener og troskab i referencekaliber. Den realisme, denne udgave leverer, vil efterlade selv de mest sværttilfredse audiofile med mundrette kæber. Som modtager af en Grammy for bedst lydtekniske indspilning har albummet altid været en go-to standard, men aldrig har det lydt så realistisk og behageligt som på denne analoge pladeudgivelse. Alle de kendetegnende karakteristika – rigelig rummelighed, ideelle balancer, widescreen-dynamik, fordybende dybde og frodig produktion – er her i overflod. Det samme gælder musikalsk skabelse af misundelsesværdige proportioner. Selvom det er let at spekulere i, at Brothers in Arms' kolossale succes skyldes timingen – udgivelsen i en æra besat af iørefaldende singler, prangende MTV-videoer og fløjtevenlige melodier – skyldes albummets succes med hitlisterne primært de ekspertudformede sange og det mindeværdige spil leveret af en gruppe, der når sit kreative højdepunkt. For ikke at nævne de rumlige dimensioner, der får instrumenter og vokal til naturligt at svæve i et fast område. Med "Money for Nothing" som forankring, et sarkastisk hit, der umiddelbart kan genkendes via Mark Knopflers resonante fingerplukkede guitarriff og Stings "I want my MTV"-vokalomkvæd, er Dire Straits' femte album fyldt med bluesagtige signaturer, jazz-rock-motiver, smarte tekster og organiske accenter. Mangfoldighed og konsistens strækker sig også til sangenes stemninger. Knopfler synger med sin karakteristiske lette klangfarve og fremkalder følelser af gribende, fredfyldte og rolige stemninger, idet han kanaliserer vemodighed på Top 10-singlen "So Far Away" og dyster sikkerhed på "Why Worry". Perfektion er i overflod, ikke kun i den måde, hvorpå bandet nagler sine pop-hooks og uptempo boogies med elegant flair – men også i kontrolrummet. Den ikoniske session jazz-trommeslager Omar Hakim leverer flydende beats og solide rytmiske fundamenter, mens Knopfler og Co. kæmper over grooves så glatte, at det virker som om, de er lavet af honningsmør. Dire Straits ville aldrig spille med sådan ubesværethed igen. Følg os på Instagram @Rollinrecs