Girlpuppy - Sweetness (Bubblegum Pink Vinyl)

Da Becca Harvey begyndte at arbejde på det andet Girlpuppy-album, Sweetness, indså hun, at selve pladeproduktionsprocessen ville være næsten lige så vigtig som det endelige produkt. På sit første album med alt-pop-anthems - det smukke, folk-inspirerede When I'm Alone fra 2022 - følte den 25-årige sangerinde og sangskriver fra Atlanta ofte, at hun arbejdede i skyggen af ​​sine samarbejdspartnere, skrev tekster til deres melodier og underkastede sig deres kreative impulser. Sweetness, der blev lavet på den anden side af et forhold, hvor hun ofte følte sig marginaliseret, føltes som det rette projekt for Harvey til at gentænke sin kreative tilgang og udelukkende arbejde ud fra sine egne lyriske og melodiske ideer. Resultatet af denne proces var en mørkere, mere teksturelt ekspansiv plade end sin forgænger, fuld af hjerteskærende sange om at kæmpe imod selvbebrejdelse og tvivl. Fra dens kraftige lyd til dens naturligt flydende melodier til dens følelsesmæssigt generøse tekster udstråler hvert element af Sweetness selvtillid og indfanger Harvey, der nyder rå kreativitet og stoler på sine tilbøjeligheder. Pladen finder sted i det øjeblik, alle kunstnere venter på: når deres "stemme" bliver så klar, at de indser, at de bare kan åbne munden og begynde at tale med den. Befriet fra den nagende usikkerhed om, at hun ikke kunne være sangskriver uden at spille et instrument – ​​hun nævner The Nationals Matt Berninger som en inspiration – startede Harvey Sweetness ved at indspille a cappella-stemmememoer i fuld længde. For at finde en baggrund for vokalen dykkede Harvey ned i sit mangfoldige, livslange sæt af musikalske referencepunkter, fra country- og Top 40-pop, hun voksede op med i den lille by Georgia, til de senere favoritter, der udvidede hendes idé om, hvad sangskrivning kunne opnå: Elliott Smith, Lana Del Rey, Yo La Tengo og flere. Med hjælp fra den Asheville-baserede producer/medforfatter Alex Farrar og yderligere medforfattere Tom Sinclair og Holden Fincher, fandt Harvey et perfekt punkt mellem shoegaze, dream-pop og pop-rock-anthems fra årtusindskiftet. Arrangementerne er til tider nostalgiske og altid visceralt tilfredsstillende i deres baner, drevet af kraftige glans af forvrænget guitar i omkvædene, trommer spillet lige så hårdt som pop-punk hits fra hendes ungdom ("Since April", "For You Too"), og giftigsøde hooks fyldt med både trodsighed og begær. Harveys venner fra hele indierockverdenen hjalp med at udfylde disse arrangementer: Horse Jumper of Loves Dimitri Giannopoulos, The War on Drugs' Dave Hartley, Beach Fossils' Tommy Davidson og flere. Tekstmæssigt er Harvey vittig og ubarmhjertig i hele Sweetness og henter inspiration fra de brudslyrikere, hun ærer, fra Leonard Cohen til Avril Lavigne. Hendes hukommelse er skarp og tager højde for kroge og hjørner af romantiske forholds historie, som mindre kendte sangskrivere ville springe over. "I Just Do!" fortælles i en elegant forvrænget montage, som vi ikke behøver at kende rammefortællingen for at forstå, og indfanger den dopaminfyldte trang til at droppe ud af eksistensen bare for at blive i seng med nogen lidt længere. Et presserende 90'er-pop-snaremønster sætter ind, da Harvey husker: "Jeg elsker det, når jeg får dine venner til at grine/Jeg elsker, hvor meget de elsker dig/Og al den sjov, I har." Disse sange funkler med detaljer som denne, mini-scener, der hjælper med at skabe et 360-graders billede af hjertesorg. Inside jokes giver dybde til øjeblikke med både sorg og irritation, selv når deres kontekst ikke er helt klar. I "I Was Her Too" refererer hun til The Waterboys' hit "The Whole of the Moon" fra 1985 for at beskrive følelsen af ​​at være fremmedgjort af tilfældige musikalske tilnærmelser fra en eks ("Så du virkelig halvmånen?/Jeg ved ikke engang, hvad det betyder"). Harvey forklarer: "Personen, som [‘I Was Her Too’] handler om, sendte mig den sang og sagde, at den mindede ham om mig, og jeg vidste aldrig hvorfor. Jeg tænkte bare: 'Jeg ved ikke, om det var en god eller dårlig ting,' for når jeg lytter til sangen, tænker jeg bare: 'Okay, sådan, det går nok ud fra.'" Det er både et sjovt og gribende øjeblik: Ubesvarede spørgsmål om en person, man elskede – selv små eller latterlige – får en bittersød dybde, når man først accepterer, at man måske aldrig får svar på dem. For Harvey peger det andet store citat om Sweetness på noget, der er i pladens kerne for hende. Den klodsede og melodisk fantastiske "Windows" inkorporerer en funklende keyboardlinje inspireret af Fleetwood Macs "Silver Springs". Da Harvey nævnte riffet til sin medforfatter Alex Farrar som "den mest ikoniske del af [‘Silver Springs’]", svarede han: "Det er sjovt, fordi det ikke er den mest ikoniske del af sangen, men for dig er det det, og du skal inkludere det. Det er derfor, det er så specielt, denne plade." Harvey taler om denne interaktion med et strejf af følelser i stemmen. "Jeg tænker på det, hver gang jeg lytter til sangen, fordi jeg syntes, det var så sjovt, men også dybsindigt." At finde og formulere sit unikke perspektiv, og at det blev mødt med ærbødighed og respekt, føltes som en stor ting, selv i de mindste øjeblikke under skabelsen af ​​Sweetness. På alle måder handler albummet om disse emner: at finde sin historie, holde fast i den og bedømme, hvad der er vigtigt i henhold til ens egne værdier. Ved at blande det legende med det ødelæggende, glider Harvey på katartiske bølger af følelser og monsterhooks gennem hele Sweetness - et momentum, der garanteret vil skubbe hende til forreste række af nutidens mest frygtløse, fremadstormende indie-pop singer-songwriters.