Hiroshi Yoshimura - Musik til ni postkort

Trods sin status som en nøglefigur i japansk ambient-musiks historie er Hiroshi Yoshimura fortsat tragisk underkendt uden for sit hjemland. Empire of Signs – et nyt forlag ledet af Maxwell August Croy og Spencer Doran – er stolte af at genudgive Yoshimuras debutalbum, Music for Nine Post Cards, for første gang uden for Japan i samarbejde med Hiroshis enke, Yoko Yoshimura, med flere genudgivelser af Hiroshis værker i fremtiden.

Yoshimuras musikalske praksis, der oprindeligt arbejdede som konceptkunstner, blev fremtrædende i post-Fluxus-scenen i slutningen af ​​1970'ernes Tokyo sammen med Akio Suzuki og Takehisa Kosugi, og tog derefter mange efterfølgende drejninger inden for Japans bobleøkonomi. Hans lydværker antog mange former – bestilte modescener til catwalks, parfumesoundtracks, lydlandskaber til præfabrikerede huse, lyddesign til togstationer – alt sammen ikke som sidearbejde, men som logiske forlængelser af hans lydfilosofi. Hans arbejde stræbte efter ro som et ideal, og denne tilgang kan mærkes stærkt på Music for Nine Post Cards.

Home, indspillet på en minimalistisk opsætning af keyboard og Fender Rhodes, Music for Nine Post Cards var Yoshimuras første konkrete musiksamling, oprindeligt en demoindspilning givet til Hara Museum of Contemporary Art for at blive spillet inden for bygningens arkitektur. Dette var ikke baggrundsmusik i den tidligere japanske "BGM"-forstand, men "miljømusik", den bogstavelige oversættelse af det japanske udtryk kankyō ongaku [環境音楽], som Brian Enos "ambient"-musik blev givet til, da den ankom til Japan i slutningen af ​​70'erne. Yoshimura søgte sammen med sin musikalske medrejsende Satoshi Ashikawa efter en ny dialog mellem lyd og rum: musik ikke som et eksternt absolut, men som noget, der hænger sammen med et fysisk miljø og ændrer lytterens oplevelse inden for det. Erik Saties møbelmusik, R. Murray Schafers koncept for lydbilledet og Enos atmosfære påvirkede alle i høj grad deres arbejde, men den specifikke form for rolig stilstand, der præsenteres på udgivelser som **Nine Post Cards** er stadig vanskelig at placere inden for en specifik tradition, da den forbliver flygtig og idiosynkratisk på trods af dens økonomiske konstruktion. Denne plade tilbyder den perfekte introduktion til Hiroshis unikke og smukke verdensbillede: et verdensbillede, der kan lyttes til – og leves i – i det uendelige.