Iron Butterfly ‎– In-A-Gadda-Da-Vida MFSL 1-368

In-A-Gadda-Da-Vida har aldrig lydt mere transformerende! Et popkulturfænomen og en fuzz-guitar-drevet klassiker! Mastereret fra de originale masterbånd. Begrænset til 3.000 nummererede eksemplarer trykket hos RTI Mobile. Fidelity 180-grams LP placerer orgel-gennemblødt musik på en storslået lydscene! Få sange genkendes mere øjeblikkeligt - eller er mere indflydelsesrige, berygtede og ja, berygtede - end Iron Butterflys "In-A-Gadda-Da-Vida". Ankeret for mind-trip'en på et album med samme navn, det optager en hel side af en LP og varer 17 minutter og fem sekunder, begge dristige træk i 1968, der ændrede, hvordan kunstnere gribede musik an i studiet, og hvordan lyttere oplevede den derhjemme. Den californiske gruppes andet album åbnede også op for mulighederne forbundet med psykedelia, tunge arrangementer og antydede betydninger. Og med undskyldning til dem, der måske hørte den i en kemisk tåge i slutningen af ​​1960'erne, har In-A-Gadda-Da-Vida aldrig lydt mere transformerende end den gør nu. Masteret fra de originale masterbånd, presset på RTI og strengt begrænset til 3.000 nummererede eksemplarer, placerer Mobile Fidelitys 180-grams vinyl-LP værkets orgelfyldte melodier, acid-rock-omfang, sindsforvrængende effekter og boblende rytmer på et lydbillede lige så massivt som koncertscenen afbildet på albumcoveret. Apropos sidstnævnte, er Mobile Fidelitys tro mod originalen grafik og førsteklasses gengivelser af de lavalampeklare farver det tætteste, man kan komme på at se det berømte kunstværk i perfekt stand, for at man ikke støder på et eksemplar, der er uberørt af fem årtiers ældning. (Held og lykke.) Lydmæssigt tilbyder denne samlervenlige audiofile genudgivelse eliteniveauer af separation, balance og billeddannelse, der sætter kvartettens præstationer i større perspektiv. Den ofte oversete første side af "In-A-Gadda-Da-Vida" byder på et væld af garagerock og stonerpop fra perioden, der vrimler med summende hooks, fuzz-guitarriffs og en udpræget mystisk aura. Sange som den slentrende "Are You Happy" og den kryptisk spirituelle "My Mirage" tigger om at blive inkluderet på enhver af Lenny Kayes berømte Nuggets-samlinger, for ikke at nævne placeringen sammen med det fineste Doors-materiale fra æraen. Anført af Doug Ingles karakteristiske og tålmodige baryton, dingler melodierne tilsyneladende i rummet og forbereder sanserne på det uventede. Og det øjeblik oprinder, så snart Ingles fingre danser hen over hans orgeltangenter, og et come-hither-groove - på én gang eventyrlystent og dragende, forstyrret og uhyggeligt, hallucinatorisk og kromatisk - sætter ind og slipper ikke igen, før du er blevet trukket gennem et pulserende kosmisk univers. Det har længe været rygtet, at "In-A-Gadda-Da-Vida" var en erstatning for udtrykket "i Edens Have", og blev misfortolket på grund af Ingles berusede tilstand samt kommunikationsproblemer mellem hovedtelefoner i lydstudiet. "In-A-Gadda-Da-Vida" jonglerer spænding og overflod til et nervepirrende niveau, der minder om en wire. Ja, den indeholder, hvad mange anser for at være en unødvendig trommesolo, men i lighed med sangens forlængede varighed hører det perkussive break til og forbliver en del af charmen. For ikke at nævne et varigt stykke popkulturfænomen. I et år, der også bød på udgivelsen af ​​Electric Ladyland, Beggars Banquet, The Beatles, Astral Weeks, Cheap Thrills, Music from Big Pink og The Kinks Are the Village Green Preservation Society, blev In-A-Gadda-Da-Vida Atlantic Records' bedst sælgende album nogensinde (på det tidspunkt) og tilbragte 140 uger på albumhitlisten - 81 af dem i Top 10. En stærkt redigeret version af Titelsangen nåede helt op til nummer 30 på singlehitlisten. Den er efterfølgende blevet refereret til i alt fra "The Simpsons" til "Seinfeld" og "Home Improvement". Følg os på Instagram @Thevinylgram