Japansk morgenmad - Til melankolske brunetter (& triste kvinder) (Frosted Shadow Vinyl)

Efter et årti med fuld udnyttelse af improviserede indspilningsrum i pakhuse, trailere og lofts, markerer Japanese Breakfasts fjerde album, For Melancholy Brunettes (& triste kvinder), bandets første rigtige studieudgivelse. Produceret af Grammy Award-vinderen Blake Mills, ser pladen forsanger og sangskriver Michelle Zauner trække sig tilbage fra den lyse ekstroversion, der definerede forgængeren Jubilee, for at undersøge de mørkere bølger, der hvirvler indeni, det stemningsfulde, frugtbare felt af melankoli, længe anset for at være den psykiske tilstand hos digtere på nippet til inspiration. Resultatet er en kunstnerisk erklæring om formål: et modent, indviklet, kontemplativt værk, der fremmaner den romantiske spænding i en gotisk roman. For Melancholy Brunettes følger en transformerende periode i Zauners liv, hvor hendes 2x GRAMMY-nominerede gennembrudsalbum Jubilee og hendes bestseller-erindringer Crying In H Mart katapulterede hende ind i den kulturelle mainstream og indfriede hendes dybeste kunstneriske ambitioner. Da Zauner reflekterede over den succes, kom hun til at værdsætte ironien i begæret, som så ofte blander lyksalighed og undergang. "Jeg følte mig forført af at få det, jeg altid har ønsket mig," siger hun. "Jeg fløj for tæt på solen, og jeg indså, at hvis jeg fortsatte, ville jeg dø." Icarus' og andre lignende dødsdømtes situation giver For Melancholy Brunettes dens mest vedvarende tema, begærets farer. Ligesom spredt lys tager dens spektrale dele albummets karakterer gennem cyklusser af fristelse, overtrædelse og gengældelse. På "Orlando in Love" - ​​et riff på John Cheevers riff på Orlando Innamorato, et ufærdigt epos bestående af 68 ½ cantoer af renæssancedigteren Matteo Maria Boiardo - er helten en velmenende digter, der parkerer sin Winnebago ved havet og bliver offer for en sirenes kald, hans 69. canto (selv i den klassiske mytes ophøjede verden har Zauner en svaghed for insinuationer). "Honey Water" udforsker den stille vrede hos en kvinde gift med en utro mand og ser ham igen og igen give efter for begæret som et gement insekt, der foreviger sin egen undergang. Tristhed er ganske vist den dominerende følelsesmæssige nøgle på denne plade, men det er tristhed af en sjælden form: den eftertænksomme, fremsynede tristhed i melankolien, hvor erkendelsen af ​​livets essentielt tragiske karakter sker med følsomhed over for dets flygtige skønhed. Zauner finder plads nok indeni til glimt af håb. De er de dødeliges trøst, som digtere før hende har kaldt på, og som digtere efter hende vil fortsætte med at genopdage: kærlighed og arbejde, og selvom de løber som toniske beslutninger gennem pladens mange episoder, lyder de mest fremtrædende i dens sidste sang, "Magic Mountain", et engagement i Thomas Manns berømte roman af samme navn. For hende føles det at skabe ethvert værk som at bestige et bjerg, men fra For Melancholy Brunettes' position overskuer hun fremtiden.