Kevin Morby - Sundowner

Til den det måtte vedrøre,

Jeg er her for at meddele, at mit nye album, Sundowner, udkommer den 16. oktober 2020 via Dead Oceans. SKRIFTET: (KANSAS CITY, KANSAS) I vinteren 2017 flyttede jeg tilbage til min hjemby Kansas City fra Los Angeles. Flytningen var pludselig og uforudset, lige da jeg var ved at binde en sløjfe på skriveprocessen til det, der skulle blive mit album fra 2019, Oh My God. Jeg købte en Four Track Tascam model 424 af en gammel ven for at hjælpe mig med at nå målstregen, men til min store overraskelse og begejstring hjalp dette nye stykke udstyr i mit næsten tomme hjem ikke med at fuldende ét album, men snarere inspirerede et andet: Sundowner. Den nye samling af sange kom hurtigt og ubesværet, da jeg gjorde mit bedste for ikke at modstå eller forfine sangene, men i stedet lod dem tage form helt af sig selv.Efterhånden som sangene blev ved med at komme, ryddede jeg ud i det overfyldte skur, der stod i dvale i min baghave, og byggede et improviseret studie, før jeg tilføjede trommer, leadguitar og klaver for at fuldføre demoerne. Hver dag lærte jeg mig selv grundlæggende optageteknikker, hvor jeg så kanalerne lyse op og pulsere, som om maskinen trak vejret, og så dukkede jeg op om aftenen, når solen var ved at gå lavt: - omkring klokken 5:30 om vinteren, når solnedgangene i Kansan ser iskolde og fjerne ud, som en lyserød glød inde i en montre, og klokken 21 om sommeren, når solnedgangene er varme og abstrakte.At lande hjem føltes chokerende sidestillet med et liv fyldt med kaos og eventyr med mit band på turneen. Men i det mindste var jeg glad for - for første gang i min voksenalder - at have et sted at lukke døren, uden andre fristelser end at arbejde på musik og reflektere over det, jeg havde bygget op, siden jeg tog afsted. Det var en ny form for isolation, en jeg aldrig havde udforsket eller forventet at opleve. Ikke klar til at give slip på den californiske ørkens hånd, tilbragte jeg vinteren med at dekorere så godt jeg vidste; med souvenirs fra mit tidligere hjem, kaktus og aloe vera og beklædning af væggene med fyrretræ - hvilket straks gav mit hus dets kælenavn, Det Lille Los Angeles. INDSPILNINGEN: Sonic Ranch, Neve Room, Tornillo, Texas I januar 2019 kontaktede jeg min ven og producer Brad Cook for at hjælpe med at genskabe det, jeg havde lavet i mit skur. Vi valgte at arbejde i Texas; vi ville sikre os, at pladen blev lavet langt væk fra enhver kystlinje og i hjertet af Amerika. Brad spillede bas og nogle keyboards på albummet, men ud over det opfordrede og inspirerede han mig til at spille næsten alt andet. Al leadguitar, rigtige trommer (bortset fra trommerne på "A Night At The Little Los Angeles"), mellotron og hvad jeg mener er albummets hemmelige våben - et sammenklappeligt og en smule ude af stemmen pumpeorgel fra 2. verdenskrig - blev spillet af mig. Vi hentede dog James Krivchenia ind mod slutningen af ​​sessionen for at udfylde percussionen. Det var en ære at arbejde med ham, mens han byggede maracas af pekannødder og spillede på gulvet i liverummet og tilføjede fylde, hvor han fandt det passende.På sessionens sidste aften, efter at alt var overstået, klatrede vi alle op på toppen af ​​et tomt vandtårn på ejendommen, hvilket gav os udsigt i alle retninger. Mod nord kunne man se et endeløst Texas med lange, tynde cirrusskyer over ørkenbunden, og mod syd var der Mexico, de nylige interneringslejre kun en kilometer længere fremme, med store cumulusskyer svævende over, hvilket bragte os til en ildevarslende pause. Mod vest, mod den nedgående sol, smeltede de to skyfamilier sammen og holdt dagens sidste lys i lilla og orange. Nedenfor skar et godstog landskabet midt over, mens det fløjtede i det fjerne.EFTERNæsten så snart sessionen var slut, var jeg afsted på presseture og derefter rigtige turnéer for Oh My God, som udkom i april samme år. Sundowner sad inde i en harddisk tilbage på Sonic Ranch og så ikke dagens lys, før jeg, ligesom resten af ​​verden, befandt mig fanget inde i deres hjem og i karantæne i marts 2020. Mit andet år på turné for Oh My God blev aflyst. Brad, Jerry og jeg arbejdede fra vores respektive hjem og sendte noter frem og tilbage, mens vi arbejdede alene, men sammen, for at mixe albummet, og pludselig, bare sådan, var Sundowner færdig.Sange, ligesom solnedgange, er flygtige, og det er kun på grund af en vilje og et ønske om at fange dem, at man nogensinde, om end kun for et øjeblik, får fat i en. Da jeg skrev Sundowner, var jeg heldig at have haft Tascam 424 der til at hjælpe med at indfange begge dele. Sundowner er mit forsøg på at sætte den mellemamerikanske tusmørke - dens dybtgående skønhed, dog ikke altid umiddelbar - i lyd. Det er en skildring af isolation. Af fortiden. Af en usikker fremtid. Af forsyninger. Af et varsel. Af en død hjort. Af et ikon. Af et Los Angeles-temahotel i landlige Kansas. Af brændende lejrbål, en havfrue og en motorvej foret med kaninpels. Det er en skildring af den nervøse følelse, der følger med himlens stolte bekendtgørelse om, at endnu en dag snart er ved at være slut, idet det lyserøde lys forsvinder, og gadelygterne og huslysene pludselig tændes. Kevin Morby, Kansas, 2020.