Maroon 5 - Red Pill Blues (Hvid Vinyl)

Læg lige bort fra den uprovokerede fejl i titlen Red Pill Blues, en hentydning til The Matrix, der også er blevet overtaget af Men's Right Activists - en gruppe, hvis kampklare følsomhed er den polære modsætning til det evigt glatte Maroon 5. Læg også albumcoveret til side, hvor gruppen - som nu er syv medlemmer - alle er pyntet med Snapchat-filtre, en satsning, der antyder, at gruppen er lidt for følsom over for deres veteranstatus. Set på sine egne musikalske præmisser er Red Pill Blues en elegant og selvsikker affære, der opretholder en forførende neonstribet stemning fra start til slut. Maroon 5 omfavner deres essentielle identitet som et blåøjet soulband og opdaterer deres lyd gennem en række producere, anført af executive producer J Kash. I modsætning til sin forgænger fra 2014, V, et generelt fint album, der undergraves af en smule skrøbelighed i Max Martin-produktionen og en desperation fremhævet af vulgariteten i den tilføjede single "This Summer", glider Red Pill Blues let frem – så let, at omfanget af dens EDM-inspirerede digitale collageproduktion ikke er umiddelbart tydelig. En af grundene til, at den moderne glans ikke blænder, er, at hvert nummer skubber groovet fremad og i midten, men bag rytmen er der stærke sangfundamenter. Som sådan spiller Red Pill Blues ikke som en kollektiv rytmisk og melodisk hook på jagt efter et øre: hvert nummer udfolder sig med sin egen interne logik, hvor de forskellige teksturer spiller flot sammen. Alt kommer til sin ret på "Closure", en forlænget 11-minutters smooth-funk jam, der kaster hele albummets strenge struktur ud af vinduet. Dens tilstedeværelse henleder ikke kun opmærksomheden på, hvordan Maroon 5 kan vampe, den fremhæver også disciplinen bag resten af ​​Red Pill Blues.