Mort Garson - Moder Jords Plantasia

Hvis du købte en slangeplante, en aspargesbregne, en fredslilje eller hvad det nu måtte være fra Moder Jord på Melrose Avenue i Los Angeles (eller købte en Simmons-madras fra Sears) i 1976, tog du også Plantasia med hjem, et album indspillet specielt til planter. Med undertitlen "varm jordmusik til planter... og de mennesker, der elsker dem", var det fyldt med landlige, charmerende, stoner-venlige, afgjort uvidenskabelige melodier spillet på den nymodens enhed kaldet Moog. Før Brian Eno gjorde det, lavede Mort Garson diskret musik. Julliard-uddannet og aktiv som sessionsmusiker i efterkrigstiden skrev Garson loungehits, scorede månelandingen i 1969 og overdådige arrangementer til Doris Day og garnerede grædende countrypolitanske strygere omkring Glen Campbells "By the Time I Get to Phoenix". Men som hans datter Day Darmet husker: "Da min far fandt synthesizeren, indså han, at han ikke længere ville lave popmusik." Garson mødte Robert Moog og hans nye enhed ved Audio Engineering Societys West Coast-konference i 1967 og begyndte straks at rode med enheden. "Min mor havde en masse planter," siger Darmet. "Hun troede ikke på organiseret religion, hun mente, at jorden var det bedste i hele verden. Uanset hvad der skabte os, var det utroligt." Og hun vidste også, hvornår hendes mand havde en god sang. Selvom det kan lyde nyt, er Plantasia simpelthen fuld af gode melodier. Denne udgivelse markerer den første officielle genudgivelse af den længe efterspurgte kultklassiker. Når man hører Plantasia i det 21. århundrede, virker det mindre som en ode til vores fotosyntetiserende venner af Garson og mere som en hyldest til hans kone, hende med de grønne fingre, der fik alt til at blomstre omkring ham. "Min far ville være meget glad for at vide, at folk virkelig er interesserede i denne musik, der ikke var populær på det tidspunkt," siger Darmet om Plantasias nye renæssance. "Han ville være fascineret af, at folk endelig forstår og værdsætter denne del af hans musikalske karriere, som han ikke fik nogen beundring for dengang." Garson synes at være overalt igen, selvom han ikke rigtig bliver bemærket, ligesom en stueplante.