Nuværende glæder - East My Love (Olive Vinyl)

East My Love, det strålende, country-inspirerede 12. album fra Current Joys, føles velkendt. Det er meningen, at de 12 sange på albummet skal dykkedybt ned i den rige folklore i det amerikanske vesten for at fortælle gamle historier om kærlighedog traumer, hjertesorg og spirituel fornyelse. Med en varm glød og med Current Joys' Nick Rattigan i hælene på nogle af hans frodigste og mesthigh-fidelity-produktioner til dato, er det den slags album, som lytterne kan sesig selv i, og forhåbentlig holde tæt på, når de har mest brug forbekræftelse eller eskapisme. For Rattigan er det dog alt det og mere til.Rattigan skrev East My Love alene i skoven i Tennessee, udenmobildækning og ingen i hørevidde på kilometervis. Komponeret tre årfør Love + Pop, den eksperimentelle pop-dobbeltplade han udgav i 2023og 2024, føltes sangene på East My Love for rå til at konfrontere, indtil han følte sig godtog virkelig ude under den sky, der havde været kastet over ham.Rattigan beskriver sangene som "landminer", der i årevis truede med atvende op og ned på hans omhyggeligt afbalancerede mentale tilstand. "De var bare udløsere, derville sætte mig tilbage i dette følelsesmæssige rum, og jeg tror, ​​at jeg til sidst nåede etsted, hvor de var mere trøstende," husker han. "Det er det, jeg håber, folk finder ud af pladen - en trøst fra enhver angst eller depression."Sammen med den trøst kommer smerte og en erkendelse af, at enhver reparation kræver en vis grad af brud. Leadsinglen "California Rain"fungerer som et tableau, der skildrer Rattigans forsøg på at undslippe sine dæmoner, densfredsomme tekster er et tydeligt modpunkt til tidevandsproduktionen: "Er det ikke dejligtat komme væk?/Rydde mit hoved og dæmpe smerten." Det taler til albummetskonstante møntkast mellem fred og kaos: "Det er som om, du prøver atløbe fra dine dæmoner, men på et bestemt tidspunkt bliver de din ven, og duskal gå ved siden af ​​dem," siger Rattigan. "Jeg føler, at du ikke ved det,når du undertrykker dem - når du gemmer dem i regnen."På andre punkter er Rattigan mere klarsynet omkring kampen med atkomme videre; åbningsnummeret "Echoes of the Past" smerter i erkendelsen af, at indre fred eksisterer på en knivsæg. "Verden vil ikkeende i flammende ild og svovl - den vil ende med, at vi ikke lærer af vores fortidog vores fejltagelser," siger Rattigan.Der er en renhed af katarsis, der løber gennem disse sange; skrevetuden prætention, tager de basale menneskelige behov og ønsker og passer dem ind ien større tradition for amerikansk sangskrivning, der omfatter alt fraWillie Nelson til Bright Eyes. Tro mod det spiller mange af sangene på East My Love,på grund af deres udefrakommende perspektiv, som standardnumre. "Slowly LikeThe Wind", en simpel ballade med vokal og guitar, forsikrer Rattigan sitmotiv om, at "langsomt som vinden" vil han hjælpe med at skubbe dem i den rigtige retningi nødens stund. På "Lullaby for the Lost", som føles udtørret, menfølelsesmæssigt rig, opfordrer han sig selv til at huske, at "vi bliver åh så stærke"på trods af den dybe fortvivlelse, han måske føler i øjeblikket. "Jeg ville have, at detskulle være meget langsomt og meditativt, med disse tegnsætninger i teksten, som jeg virkeligville skille sig ud. Jeg følte, at det var kraftfuldt til at fremhæve visse pointer, menogså lade sangen være en meditativ trøst for lytteren." Den trøst kan spores tilbage til en idé i kernen af ​​East My Love, som Rattigan beskriver ganske enkelt: "Alle fortjener ro i sindet."