Onsdag - Blødninger

På Eco Mix Color Vinyl... Kan et selvportræt være en collage? Kan empati være selvbiografisk? Hvad er pointen med at leve, hvis vi ikke prøver at forstå al ​​den rædsel og humor, der omgiver alting? Dette er et par af de spørgsmål, der lurer under tribunerne på Wednesdays nye album Bleeds, en berusende samling af narrativtung sydstatsrock, der - ligesom mange af de mest fængslende passager fra North Carolina-bandets højdepunkter indtil videre - tankevækkende udforsker den levende forbindelse mellem nysgerrighed og bekendelse. Bleeds er ikke kun den bedste Wednesday-plade - det er også den mest Wednesday-plade, en patchwork-agtig triumf af litterære allusioner og bandets grimme ånd, af stedbaseret poesi og hårrejsende støj. Karly Hartzman - grundlægger, forsanger og primær tekstforfatter - tilskriver Wednesdays strammede greb om deres egen identitet til tiden brugt på samarbejde på tidligere albums, plus en turnéplan, der har været både givende og ubarmhjertig. "Bleeds er den spirituelle efterfølger til Rat Saw God, og jeg synes, det er det essentielle 'Wednesday Creek Rock'-album," sagde Hartzman og udtrykte tilfredshed med den måde, hendes band har skærpet deres karakteristiske lyd på, og hvordan de har forfinet den formel, der gør dem til et af de mest interessante rockbands i deres generation. "Det er sådan, Wednesday-sange skal lyde," sagde hun. "Vi har brugt en stor del af vores liv på at finde ud af det - og jeg føler, at vi gjorde det." Ligesom Rat Saw God, en af ​​de definerende rock & roll-plader fra 2020'erne indtil videre, blev Bleeds samlet på Drop of Sun i Asheville og blev produceret af Alex Farrar, der har indspillet bandet siden Twin Plagues. Hartzman bragte igen demoer til studiet, hvor hun og hendes bandkammerater - Xandy Chelmis (lap steel, pedal steel), Alan Miller (trommer), Ethan Baechtold (bas, klaver) og Jake "M.J." Lenderman (guitar) arbejdede som et team for at fylde kompositionerne med præcis de rigtige mængder country-sandhedsfortælling, indie-pop-hooks og støjende sludge. Mere end nogensinde før blev de præcise proportioner styret af lyrikken - ikke kun dens tone eller emne, men også selve lyden af ​​ordene, såvel som Hartzmans mesterligt subjektive tilgang til detaljeudvælgelse. Hvert billede eller scene filtreres gennem Hartzmans adrætte, forfatterlige hjerne. De detaljer, der anses for essentielle, indeholder alle afsløringer om Hartzmans specifikke besættelser og sårbarheder, om den fragmenterede måde, hun bearbejder verden på. Måske er den bedste måde at finde sandhed eller smerte eller værdighed i din egen livshistorie nogle gange, foreslår Bleeds, ved at kravle ind i en andens.