1 / 3

Porridge Radio - Vandrutschebane, Vippebræt, Stige til Himlen (Grøn Vinyl)

Name: Porridge Radio - Vandrutschebane, Vippebræt, Stige til Himlen (Grøn Vinyl)
Brand: Porridge Radio
SKU: 708962830447280131-5471486-0-0-0-0-0-0
Price: 179.02 DKK
Availability: InStock

179,02 DKK

Levering beregnes ved kassen.

Da Porridge Radios Dana Margolin, en af de mest vitale nye stemmer inden for rock, begyndte at overveje temaerne for deres nye album, dukkede tre levende ord op: glæde, frygt og endeløshed. Hun havde kaldt bandets tredje fuldlængdealbum, Waterslide, for Diving Board, Ladder To The Sky, et billede, der delvist er inspireret af en collage af den surrealistiske kunstner Eileen Agar, og som fremkalder livets ænder og dyk, glatte skråninger og eksistentielle angst. Men Dana blev også tiltrukket af historien om Jacob's Ladder fra Det Gamle Testamente, som "symboliserer menneskelivets op- og nedture, dyd og synd," forklarer hun. Denne idé om, at ingen følelsesmæssig tilstand er binær, kom som et lyn. "På dette album sameksisterer følelserne af glæde, frygt og endeløshed," siger Dana. Den blanding af følelser har mildest talt defineret Porridge Radios sidste to år. Det er en mærkelig fornemmelse at blive et gennembrudsband, der åndeløst bliver hyldet af alle større musiksider, uden at kunne opleve noget af det i den virkelige verden. Da de udgav deres album Every Bad fra 2020, var de lige ved at flyve til South By Southwest, være supporter for Car Seat Headrest tværs over USA og derefter rive festivalscenen op derhjemme. Men det hele blev aflyst på grund af pandemien. På trods af det har de formået at blive et af Storbritanniens mest spændende bands, fra gør-det-selv-darlings til en Mercury-nomineret tour de force på mindre end et år. Måske er det fordi deres skarpe vid, sårende intensitet og potente blanding af art-rock, indie-pop og post-punk ikke ligner meget andet. For Dana og trommeslager Sam Yardley, keyboardspiller Georgie Stott og bassist Maddie Ryall - som mødtes i Brighton og dannede et band i 2014 - havde global anerkendelse været længe undervejs efter at have booket deres egne turnéer og udgivet deres musik selv i årevis. Men på nogle måder hilste Dana pausen velkommen. Hun havde kæmpet for at forene Brightons lo-fi Dana med Bona Fide Indie Star Dana, der hastede ind i en ny liga - ikke kun en musiker, men en kunstner i enhver forstand, der har malet alle tre udtryksfulde forsider af Waterslide, Diving Board og Ladder To The Sky. Pludselig var der magasinforsider i stedet for fanzines. Så kom nedlukningen. "Det er faktisk skræmmende at blive set," siger hun. "Jeg havde panikanfald hele tiden, fordi jeg var bevidst om at blive opfattet på en ny måde." Margolin blev hurtigt betragtet som en af de mest magnetiske bandledere med en evne til at "ødelægge dig med en følelsesmæssig orkan og derefter overrumple dig med et øjeblik af bittersød humor" (NME). Men hvis Every Bad etablerede Danas mod i at blotte sig, tager hendes bands tredje plade det til nye, anthemiske højder. Waterslide, Diving Board, Ladder To The Sky er lyden af en person i slutningen af tyverne, der prøver at finde ud af, hvordan de har det i disse forvirrende, frustrerende år med mange stop, mens de konfronterer skuffelsen over kærlighed og liv og finder ud af, hvordan de skal eksistere i verden uden at påstå sig nogen svar. Danas sangskrivning og fremførelse er mere selvsikker med den følelsesmæssige skarphed hos kunstnere som Mitski, Sharon Van Etten og Big Thief. Selvom der er øjeblikke med guttural frigørelse, finder hun også blød kraft i sange som den klaver-ledede 'Flowers' og det afsluttende titelnummer, hvor hun synger over en akustisk guitar. "Jeg plejede at tro, at jeg skulle være høj for at blive hørt," indrømmer hun, "men nu er jeg bestemt mindre bange for at være blid." Tematisk er Waterslide, Diving Board, Ladder To The Sky lige så urokkelig som altid. Eksistentiel frygt, død, helbredsangst, ensomhed og komforten ved forbindelse kæmpes med. Danas bevidsthedsstrømme vender spejlet, ofte uflatterende, på hendes svagheder, og hun forsøger at tage ejerskab over sine "dårlige vaner". "Jeg er flov over, hvor ondskabsfuld jeg kan være nogle gange," indrømmer hun. Sangene har en fysisk karakter, en kødelig råhed, men de er også åbne for risici, idet de beskæftiger sig med den kraftfulde katarsis, der opstår, når man tillader en oplevelses fulde intensitet at tage overhånd - måske noget, vi instinktivt modstår. "De fleste mennesker er rædselsslagne for at konfrontere følelser," siger Dana, "eller for at gøre op med sig selv. Men at skrive har altid været et sted, hvor jeg kan læne mig op ad det." Det er det, der altid har adskilt dem fra deres ligemænd inden for britisk guitarmusik, og på WSDBLTTS lyder de til tider mere på linje med de amerikanske emo-storheder. "Vi laver musik i en scene, der er meget følelsesmæssigt undertrykt," fortsætter hun. "Nogle gange, hvis jeg lytter til nu-metal eller emo-tekster, synes jeg, at vi passer bedre ind følelsesmæssigt i den verden. De er lige så krympede som mig." Bandets første nye single, 'Back To The Radio', præsenterer deres bås, et vaklende våbenkald, der står i kontrast til Danas tekster om panik og at lukke sig selv af - "lås alle vinduerne og marcher op ad trappen" - med et medrivende omkvæd ved aftenens afslutning, der er skabt til at holde sine venner tæt. Bandets lyd, co-produceret af Tom Carmichael, Dana og trommeslager Sam Yardley, er også blevet bedre: den er panoramisk og funklende, løftet af ambitiøse instrumentalnumre. "Jeg blev ved med at sige, at jeg ville have, at alt skulle være 'stadion-episk' - ligesom Coldplay," siger Dana med et vidende smil. Hvis det lyder som en chokerende proklamation, så afslører et blik på listen over referencer, hvis navne dukkede op under den kreative proces - først i PRAH Studios i Margate og derefter i Eastbournes Echo Zoo - påvirkninger så varierede som Bruce Springsteen, Beach House, Carly Rae Jepsen og Brighton alt-popperne The Go! Team. WDBLTTS lyder aldrig studeret - bandet har destilleret deres utallige indflydelser til en lyd, der utvetydigt er Porridgey - selvom nogle sange har klarere konturer. De beskriver 'Jealousy' som Deftones møder Portishead, med dens trip-hop crunch, spøgelsesagtige klaver og rullende mur af statisk støj. Albummets klimaks-single 'The Rip', muligvis deres mest ambitiøse sang til dato, med dens glorværdige widescreen-forvrængning, der gør præcis, hvad titlen antyder, er deres forsøg på at lave en Charli XCX-stor pop-udgave af alt-rock. Dette var muligheder for Dana til at teste sine grænser som musiker. "Mit guitarspil blev stærkere, jeg skrev dele, jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle spille, og så måtte jeg lære dem," siger hun. "Jeg prøvede at presse mig selv ud af min komfortzone hele tiden." Hvis du lytter til vores debutalbum [2015's Rice, Pasta and Other Fillers], er sangene gode, men der er en hensynsløshed over dem, fordi jeg var så ivrig efter at færdiggøre dem hurtigt og gå videre til den næste. Denne gang prøvede jeg at udvise tålmodighed." WDBLTTS udforsker også noget, som Porridge Radio måske er mindre kendte for: legesyge. De skabte et trommesæt fra en skrotbutik af "metalaskebægerspande fra bilgården uden for studiet", som du kan høre på 'I Hope She's OK 2' og 'Trying'. Synthesizerens legesyge vibrationer punkterer sange med jangle-pop - og den legesyge strækker sig også til deres visuelle elementer, som den pastelfarvede papmaché-verden, skabt af Danas søster Ella, i videoen til 'Back To The Radio'. "Jeg synes, albummet skulle have den balance," forklarer Dana og tilføjer, at det afspejler, hvordan hun bevæger sig gennem verden: "Hvis jeg ligger nedbrudt på gulvet og græder, har jeg selvfølgelig brug for medfølelse, men jeg har også brug for, at folk griner af mig, og med mig har jeg brug for at blive mindet om, hvor absurd alting er." Balance: det er det ord, som Waterslide, Diving Board og Ladder To The Sky synes evigt at stræbe efter - glæde, frygt og uendelighed i harmoni. Men der er også selvaccept. Dana er mere bevidst om, hvordan hun skaber en persona, efterhånden som hendes stjerne fortsætter med at stige, og hvordan hun synger personlige sange, der nu tilhører andre mennesker. Hun har oplevet, at folk har fortalt hende, at hendes Every Bad hjalp dem gennem deres kræftdiagnose, deres brud og deres isolerede nedlukning. Men nu føler hun, at det giver hende et formål. "Det får mig til at tænke: 'Okay, der er noget brug for den her selvforkælende ting, jeg laver'," siger hun. "Jeg skrev disse sange til mig selv, men jeg tror, at alle gerne vil føle, at det, de laver, er nyttigt på en eller anden måde. Jeg lærer at omfavne begge dele nu, de dele, der er for mig, og de dele, der er for alle andre."

Alle betalinger på deliaOHG er sikret med SSL-kryptering og PCI-DSS-protokoller. Vi accepterer Visa og Mastercard via sikre betalingsplatforme. Dine bankoplysninger gemmes ikke på vores servere.

Leveringsgaranti

Din ordre leveres senest på den anslåede leveringsdato. Hvis denne frist ikke overholdes, modtager du en refusion på 10 % af det samlede ordrebeløb som kompensation for forsinkelsen.

Tilfredshedsgaranti (Refusion)

Du kan anmode om refusion, hvis din ordre ikke bliver afsendt, går tabt under transporten, eller hvis der opstår problemer efter modtagelse af varerne.

Du kan finde yderligere oplysninger om levering, returnering og refusion i de relevante afsnit nedenfor.

Porridge Radio - Vandrutschebane, Vippebræt, Stige til Himlen (Grøn Vinyl)

Du vil måske også kunne lide

Senest vist

Din indkøbsvogn