Preservation Hall Jazz Band - Preservation Brass: For Fat Man

BOOM.

Det er det første, du hører, det første, du bemærker. En stortromme slår så hårdt og tungt an, at dens lyd strækker sig over blokke. Faktisk mærker du den sandsynligvis, før du rent faktisk hører den.

BOOM BOOM.

En bundtone så dyb, at den lader alle vide: bandet er på vej.

BOOM BOOM BOOM

Og før du overhovedet kan se dem, kan du høre dem, der baner vejen: engletrompeter, djævlebasuner, rat-a-tat-lilletrommer, pulserende tubaer, og i midten af ​​det hele, ankeret, klippen, tyngdekraften, der forhindrer det hele i at snurre ud og flyve ud i rummet, stortrommen. Den stabile rytme, der lægger grundlaget for enhver bedrift, brassbandet kan præstere. Rytmen, der sætter det langsomme og ærbødige tempo for en mindevandring mod kirkegården. Beatet, der dikterer rytmen i den glædesfyldte dans på hjørnet. Beatet, der sætter numser i bevægelse. Det stortromme-beat er New Orleans' hjerteslag, organet, der presser blodet gennem arterierne og venerne i vores bygader, og det største og stærkeste hjerte var Kerry "Fat Man" Hunter. Da stortrommen var spændt over hans skuldre og køllerne var i hans hænder, lod han dem vide det – højt, stolt og ubestrideligt var hans stil, og det er den stil, der er kernen i For Fat Man, den nye indspilning af Preservation Hall Brass.

Albummet blev guidet fra start til slut af Preservation Hall-kornetspilleren Kevin Louis. Han ville indfange, hvad der foregik i Hallen mandag aften, og fra begyndelsen var Fat Man nøglen til indspilningen. 

Lige dele erindring, dokument og fest, For Fat Man var ikke ment til at bære den titel. Kerrys alt for tidlige bortgang under Mardi Gras er desværre, men uigenkaldeligt, nu en del af historien på denne plade, der begyndte som en fejring af, hvor brassband-traditionen på Preservation Hall var, og hvor den er på vej hen. Og gudskelov slutter historien ikke. Livet, som ethvert godt brassband, fortsætter med at bevæge sig. Denne plade er et glædeligt led i den kæde, der er historien om New Orleans og dens musik. Den er for forfædrene, for kulturen, for folkene på gaden, for dem, der sørger, og dem, der fejrer, og alle et sted derimellem. Denne plade er lyden af ​​den kæde, det hjerteslag, den rytme. Det søde og tordnende BOOM.

Og det rammer så hårdt, at den fede mand sandsynligvis kan høre det oppe i himlen.