The Doors - The Soft Parade APP 75005-45

...Jeg troede, det var umuligt at forbedre Bruce Botnicks neutrale og detaljerede teknik på den originale Elektra-vinyl, men Chad Kassems 45 RPM, 200-grams genudgivelse, stemplet på to diske af hans eget Quality Record Pressings, har flere indre detaljer, dybere bas, mere udvidede diskanter, bredere dynamisk område og mere delikatesse. I løbet af de sidste 20 år har mange pladeselskaber hævdet, stort set fejlagtigt, at deres "audiofile" vinylgenudgivelser af klassisk jazz, rock og klassisk musik overgår lydkvaliteten af ​​de originale LP'er. Her har Chad Kassem faktisk gjort det, og med en bred margin." — Robert J. Reina, Stereophile, februar 2014. En stereofil plade fra 2014, der er uimodståelig! "...Denne dobbelte 45'er lyder langt bedre end den originale udgave fra det røde pladeselskab og den japanske genudgivelse fra slutningen af ​​70'erne, jeg har her ... uden tvivl den bedste version af den for dem, der er fans. Jeg har aldrig hørt så mange detaljer afsløret og sådan en sorthed bag noderne, og strengene og hornene er heller ikke blevet gengivet så godt. Den laminerede gatefold-emballage er en skat, du gerne vil polere, når dine beskidte fingeraftryk sløver glansen." Musik = 8/11; Lyd = 10/11 — Michael Fremer, Analog Planet.com. For at læse Fremers fulde anmeldelse, klik her: http://www.analogplanet.com/content/soft-parade-too-soft En stereofil 'plade til at dø for' fra 2014. Masteret af Doug Sax og overvåget af Bruce Botnick, The Doors producer/tekniker. To 45 rpm LP'er presset på 200-grams vinyl hos Quality Record Pressings. En del af The Doors' genudgivelsesserie, præsenteret af Analogue Productions og Quality Record Pressings! Om Soft Parade beskrev Rolling Stone to sange skrevet af guitarist Robby Krieger, "Touch Me" og "Follow Me Down", som hornstrengs-showstykker for Jim Morrisons resonante baryton. Doors' karakteristiske lyd, der beskrives som blandt de reneste, mest solide og frem for alt mest genkendelige rocklyde, skyldtes uden tvivl Morrisons power, men de andre Doors var lige så ansvarlige. Ray Manzarek bragte virtuose keyboard-gobeliner, Krieger-gritty, udtryksfuldt båndarbejde og Densmores dynamisk rige percussion-grooves. Halvdelen af ​​sangene på Soft Parade, The Doors' fjerde LP, blev skrevet af Morrison, og den anden halvdel af guitarist Krieger. "Touch Me" blev en af ​​The Doors' mest populære singler. Sangen blev udgivet som single i december 1968 og nåede nr. 3 på Billboard Hot 100 og nr. 1 i Cashbox Top 100 i starten af ​​1969. Det var bandets tredje amerikanske nr. 1-single. Analogue Productions og Quality Record Pressings er stolte af at kunne annoncere, at seks studie-LP-titler — The Doors, Strange Days, Waiting For The Sun, Soft Parade, Morrison Hotel og L.A. Woman — er udgivet på 200-gram vinyl presset ved 45 rpm. Alle seks er også tilgængelige på Multichannel SACD! Alle er klippet fra de originale analoge mastere af Doug Sax, med undtagelse af The Doors, som blev lavet fra den bedste analoge båndkopi. Det er ikke tid til at svælge i sølet. The Doors er hos Analogue Productions! Oprindeligt udgivet i 1969 Ray Manzarek, keyboards Jim Morrison, vokal John Densmore, trommer Robby Krieger, guitar Tekniske noter om indspilningsprocessen af ​​Doors producer/tekniker Bruce Botnick: "Gennem Doors' pladehistorie var målet mellem Paul Rothchild og mig at være usynlige, da Doors var sangskrivere og performere. Vores pligt var at indfange dem i det indspillede medie uden at tiltrække opmærksomhed til os selv. Doors var selvfølgelig meget succesrige, og Paul og jeg modtog en del anerkendelse, hvilket vi satte pris på. Hvis man lytter til alle Doors' albummer, blev der ikke gjort noget forsøg på at skabe lyde, der ikke var genereret af Doors, bortset fra Moog Synthesizeren på Strange Days, selvom den blev spillet live i mixet af Jim, men det er en anden historie. Det anvendte udstyr var meget grundlæggende, for det meste rørpulte og mikrofoner. Telefunken U47, Sony C37A, Shure 56. Det anvendte ekko kom fra rigtige akustiske ekkokamre og EMT-pladerumklangsenheder. Dengang havde vi ikke plug-ins eller noget udover en analog otte-spors maskine. Alle de studier, vi brugte, undtagen Elektra West, havde tre Altec Lansing 604E højttalere, da det var standarden i branchen, tre-spors. På EKS-74007, The Doors, brugte vi fire-spors Ampex-optagere, og på de efterfølgende albums, 3M 56 otte-spors. Dolby støjreduktionsenheder blev brugt på to albums, Waiting For The Sun og The Soft Parade. Alt var analogt, digital var bare et ord. Vi brugte ikke fuzz tone eller andre lignende enheder, men skabte lydene organisk, dvs. den massive dobbelte guitarsolo på "When The Music's Over", som blev skabt ved at føre outputtet fra én mikrofonforforstærker ind i en anden og justere niveauet for at skabe forvrængningen. Rørene glødede og oplyste kontrolrummet. "Da vi masterede til 45-RPM vinyludgivelsen, var vi i stand til at bage de originale masterbånd og afspille dem for at skære lakmasterne." - Bruce Botnick, juli 2012 "Jeg modtog i dag testpressinger til både Morrison Hotel og L.A. Woman. Jeg må sige, at det er de allerbedste presninger, jeg har hørt i mange, mange måner. Fantastisk beklædning, og jeres bånd er så stille, at jeg tydeligt hørte hver fade-out til sin slutning uden problemer. Doug (saxofon) og co. gjorde et fantastisk stykke arbejde, båndene lyder ret godt til at være næsten 50 år gamle, og hans system er klart det bedste... I burde være meget stolte af, hvad du og dine tropper laver." - Bruce Botnick, The Doors producer/tekniker. Følg os på Instagram @Thevinylgram